Holdet bag Publify
Publify er udviklet af Kruso, som er en af Danmarks største webleverandører til det offentlige og kommunale marked. Vi har dyb forståelse for den kontekst et offentligt website skal anvendes i, og for at skabe digital værdi for offentlige organisationer.
Specialister i offentlig digitalisering
Kruso har udviklet digitale services for den offentlige sektor gennem mere end 20 år, og vores samarbejde med offentlige kunder spænder bredt. Lige fra Folketinget, Udenrigsministeriet og Region Nordjylland til Kommunernes Landsforening og flere end 30 af landets kommuner.
Vi har sammensat et hold af specialister, der er dedikeret til Publify og vores Publify-kunder. Flere med en baggrund i den offentlige sektor. Og som Publify-kunde har du naturligvis også adgang til alle Krusos øvrige digitale kompetencer.
Gennem vores mange-årige samarbejde med offentlige kunder har vi opnået en dyb forståelse for danske borgeres og virksomheders digitale behov i mødet med det offentlige, samt det politiske forarbejde og den offentlige administration, der skal arbejde med at designe, digitalisere og drive de services, der imødekommer disse behov.
Som samarbejdspartner for offentlige organisationer er vi stolte af at spille en aktiv rolle i digitaliseringen af danskernes hverdag.